Unge med PTSD · Unge med traumer

Dagskolen på Tvind kan rumme elever som har PTSD eller andre effekter af traumer.

Vores skoletilbud og tilgang til  børn og unge med PTSD / traumer er, at vi først og fremmest tilbyder et trygt og godt undervisningsmiljø med stabile og empatiske lærere, som har indsigt i de særlige udfordringer børn og unge med traumer og PTSD lever med. Det er vigtigt, at vi som personalegruppe udviser overblik og overskud, og formår at skabe stabilitet, overskuelighed og klarhed igennem elevernes skoledag.

Kort om traumer og PTSD

Ordet traume er græsk og betyder brud. Når nogen har fået et psykisk traume, er noget i deres psyke altså gået i stykker. Mennesker, der lever med traumer, har ofte været udsat for grænseoverskridende oplevelser uden mulighed for at sige fra.
Fx Naturkatastrofer, brand, skibsforlis, bilulykker, vold, incest, voldtægt kan udløse traumer. Hos flygtninge vil der typisk være tale om oplevelser fra slagmarken, etnisk udrensning, arrestation, fængsling, ophold i koncentrationslejr og tortur.

Traumatisering kan medføre, at personligheden ændrer sig. Det kan være svært at forstå og acceptere for dem, som bliver ramt. Og måske endnu vanskeligere for de pårørende og andre, der ikke ser nogen ydre tegn på forandringer. Psykiske traumer rammer i flæng. Det kan overgå din nabo, en dag hun kører galt på vej til arbejdet. Det kan ske for falckredderen, som pludseligt har set en ulykke for meget.

Mange nydanskere er flygtet fra krig, fængsling og tortur og har svære traumer med sig til Danmark. Danske soldater, som har været udsendt i krig, kan også vende hjem med psykiske traumer.

Traumatisering tager ikke hensyn til alder eller køn. Alle personer kan lide alvorlig psykisk overlast på samme måde, som vi alle kan brække et ben. Helt afgørende er styrken af traumet eller traumerne, og hvornår i livet de traumatiserende begivenheder finder sted. Fælles for alle traumatiserede er, at de voldsomme oplevelser i fortiden præger livet i årene fremover i større eller mindre grad.

PTSD – en diagnose

Post Traumatic Stress Disorder (PTSD) er en tilstand af langvarig stress efter en eller flere voldsomme oplevelser.  Når de indledende chok-reaktioner har lagt sig indfinder sig en række karakteristiske symptomer sig.

Disse symptomer kendetegner PTSD diagnosen:

Hyperårvågenhed, flashback, angst, mareridt, søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær, rastløshed, humørsvingninger, irritabilitet, vrede, hjælpeløshed, isolering, fysiske smerter og overlevelsesskyld.

Hvis man traumatiseres voldsomt og måske får stillet diagnosen PTSD, ændrer livet sig markant for den pågældende person. Traumatiseringen kan have afgørende betydning for evnen til at arbejde og evnen til at omgås andre mennesker herunder sine egne børn og ægtefælle.

Følgerne af PTSD kan godt forsvinde helt eller delvist uden professionel hjælp. Men om det vil lykkes afhænger af personens evne til og muligheder for at bearbejde de følelser, der har baggrund i de uhyggelige oplevelser.

[kilde: traumeogtorturoverlevere.dk]

Hvad sker der i hjernen?

Hjernen reagerer på voldsomme og grænseoverskridende oplevelser ved at producere en stor mængde stresshormoner, der sætter kroppen i alarmtilstand. Det er en mekanisme fra naturens hånd, som skal sikre overlevelse i en livstruende situation.

Stresshormoner gør en person i stand til at tænke og reagere hurtigt. Men hvis en grænseoverskridende oplevelse enten er meget voldsom eller står på over længere tid, vil man senere opleve, at alarmen kan gå i gang uden, at der tilsyneladende er fare på færde.

Traumer kan “arves”

Traumatiserede forældre, fx familier som er flygtet fra forfølgelse eller krig, kan også have forringet forældreevne i sådan en grad, at deres børn lider overlast. Børnene “overtager” nogle af den uhensigtsmæssige adfærd som forældrene har, pga. de traumer de har pådraget sig.

Fokuspunkter i arbejdet med elever med traumer / PTSD

1. Struktur, overskuelighed og forudsigelighed i gennem skoledagen – ingen overraskelser
2. Relationsarbejde: Eleven tilbydes kontakt med stabile og tryghedsskabende voksne / lærere
3. Lydhørhed ift. at eleverne nogle gange har behov for at tale om oplevelserne. Tid til at lytte.
4. Opmærksomhed på at eleverne nogle gange har undgåelsesadfærd, for at flygte fra ubehagelige følelser / genoplevelse.
5. Viden om det overfølsomme nervesystem / alarmberedskab / stresstilstand som børn og unge med PTSD har
6. Fokus på elevens ressourcer og talenter – de små sikre successer
7. Mentaliserende tilgang for at forstå den unges reaktionsmønster
8. Vidensdeling og supervision i medarbejdergruppen
9. Tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, fx opholdssted / plejefamilie, for at sikre en helhedsorienteret tilgang omkring eleven.

En historie fra det virkelige liv

”Jeg kan ikke li’ at køre i gennem skoven” siger Mohsen lidt mekanisk. Det er en lun forårsdag og og vi er på vej til svømmehallen i skolens minibus. Vi har måske kendt hinanden i et par måneder. “OK, hvorfor ikke det?” spørger jeg. Mohsen retter blikket stift foran sig.
“Jo…. fordi lige pludselig kan der komme en kamphelikopter, så’n hen over træerne, du ved. Og den skyder på dig, selv om du lægger dig ned.”

Det blev begyndelsen til at vi brik for brik fik stykket Mohsens historie sammen. Flugten over bjergene, med en lillebror på slæb, og en mor som ikke vidste sin levende råd. Mohsens far var forsvundet, formentligt myrdet. Den kolonne de befandt sig i, blev beskudt flere gange fra luften og ofte måtte de gå hele natten.  Mohsen huskede kun brudstykker. Men skovkanten…. den huskede han. Kamphelikopteren.

Så var der ankomsten til Tyrkiet i en ukendt by. Her pudsede Mohsen sko for at tjene lidt penge. Han blev ved og ved med at fortælle om den lille kasse, han opbevarede sit skopudsergrej i.  “De rige satte deres fod op på den kasse, og så pudsede jeg deres sko.”

Mohsen var i en alder af 5 år familiens forsørger.”

På Dagskolen møder vi unge, som har oplevet traumatiske hændelser i deres barndom. Det vil sætte sit præg på deres liv. Mohsen blev aldrig fortrolig med skove, selv om han fik bearbejdet sin traumatiske oplevelser.

Mere om Dagskolen på Tvind

Dagskolen på Tvind tilbyder teoretisk og praktisk undervisning for børn og unge fra 7. til 11. klassetrin, samt HF undervisning  for privatister og individuelt tilrettelagte STU uddannelser. Skolen er fremtidsrettet, og der lægges vægt på et humanistisk menneskesyn. Vi ser det som skolens opgave, at eleverne på sigt lærer at være herre i eget hus.

Solide faglige kundskaber, parathed til omstilling, vilje til selv at ville tilegne sig viden, produktivitet, ansvarlighed og medmenneskelighed er nogen af nøglebegreberne hertil. Vi ser det som skolens opgave, at eleverne lærer naturen at kende, og at de lærer at færdes hjemmevant i den. Vi ser det også som skolens opgave at arbejde på at afhjælpe, at ressourcesvage elever marginaliseres.

Lærerne og ande medarbejdere på skolen har stor viden om unge med psyko-sociale, socio-emotionelle eller andre problemstillinger som vanskeliggør deres muligheder for uddannelse og positiv personlig udvikling. Lærernes engagement og parathed til at gå meget langt for at få det til at lykkes for den enkelte elev, er omfattende.

Visitation vedr. skoletilbud for elever med omsorgssvigt

Kontakt daglig leder Birthe Nørskov for en uforpligtende samtale om muligheder vedr. skoletilbud af et konkret ung. Vi udarbejder gerne tilbud, og vejleder gerne om andre muligheder hvis vores sted ikke er optimalt.

Birthe Nørskov
tlf. 23 60 60 75
birthe@dagskolen-tvind.dk