Selvskadende adfærd · Skoletilbud

 

Dagskolen på Tvind kan rumme unge med selvskadende adfærd. Disse unge er ellers ofte stigmatiserede af samfundet, og føler sig ofte ensomme og forkerte. Den selvskadende adfærd kan provokere og synes uforståelig, for mennesker der ikke selv har haft behovet for at søge til denne adfærd.

Vores behandling af unge med selvskadende adfærd tager afsæt i en anerkendende og mentaliserende tilgang. Det er vigtigt, at de unge bliver mødt med en ikke-moraliserende, ligetil italesættelse af deres situation. 

 

Kort om unge med selvskadende adfærd

Selvskade betyder, at man skader sig selv med vilje. Der findes mange forskellige former for selvskade, men den mest almindelige er cutting, som betyder, at man skærer sig selv i arme, ben eller andre steder på kroppen, fx med barberblade. Men der findes mange andre måder at skade sig selv på, fx. at man trækker hår ud af hovedbunden, piller i sår, banker hovedet ind i væggen, tager overdosis af fx smertestillende tabletter eller brænder sig selv med cigaretter eller lightere.

Undersøgelser viser, at mellem 20 og 22 procent af alle unge piger i Danmark har gjort skade på sig selv en eller flere gange. Fænomenet er også udbredt i udlandet, men tallene for Danmark er væsentligt større.

Især unge kvinder klager over stress og et stort forventningspres i dagligdagen. For nogle af dem bliver de selvskadende handlinger en måde at overdøve den indre smerte. I 1990’erne oplevede man i Danmark mange tilfælde af bulimi og anoreksi blandt især piger. I disse dage ser det ud til, at mange i stedet vælge at skære i sig selv, eller udøve anden selvskade, når livet gør ondt.

Børn og unge der skader sig selv, gør det bevidst – dog er det vigtigt at skelne mellem en psykotisk og en ikke-psykotisk selvskadende adfærd.  Et menneske i en psykotisk tilstand har ikke styr på sig selv, reagerer uforudsigeligt og kan udøve selvskade utilsigtet.

Det er noget andet med unge som ikke er psykotiske, men som bruger selvskade gentagne gange, som en mestringsstrategi når de er følelsesmæssigt belastet og har svært ved at håndtere følelser og krav. På grund af de gentagne handlinger kan selvskaden udvikle sig til en form for afhængighed, som kræver behandling.

 

Fokuspunkter ift. elever med selvskadende adfærd

  1. Opmærksomhed på hvorvidt adfærden “blot” er selvskadende eller om adfærden tenderer til suicidal adfærd.
  2. Tæt kontakt med elevens familie / plejefamilie / opholdssted for at sikre at ingen information går tabt omkring episoder
  3. Mentaliserende, ikke-moraliserende tilgang for at forstå den unges reaktionsmønster
  4. Tryghedsskabende omgivelser: struktur, overskuelighed og forudsigelighed i gennem skoledagen
  5. Fællesskab og venskaber opbygges i klassen, for at styrke den unges personlige fundament
  6. Fokus på den unges ressourcer og talenter, herunder ønsker om uddannelse og praktikker
  7. Støtte og vejleding af den unge, med henblik på at den unge får kontrol over den selvskadende adfærd, hvis det er hensigtsmæssigt, at skolen skal indgå i dette arbejde (fx hvis den unge har god kontakt til en bestemt lærer)
  8. Empatiske lærere, som møder eleven med overskud og anerkendelse
  9. Vidensdeling og supervision i medarbejdergruppen

 

Al adfærd er kommunikation – også selvskadende adfærd

”Al adfærd er kommunikation. Det, vi umiddelbart kan få øje på som problemadfærd, er måder at kommunikere på. Det afgørende er, hvordan vi forstår og svarer på den form for kommunikation på den mest udviklingsfremmende måde. Nogle børn er whistleblowers, som med deres symptomer forsøger at gøre omverdenen opmærksom på, at der er noget i den samlede livssituation, der trænger til at blive markant anderledes. Hvis vi ikke forstår og tager vare på deres whistleblowing, så ser vi børnene som problemet i stedet for som dem, der gør opmærksom på problemet. Så lader vi dem i stikken.”  ~ Søren Hertz

 

Mere om Dagskolen på Tvind

Dagskolen på Tvind tilbyder teoretisk og praktisk undervisning for børn og unge fra 7. til 11. klassetrin, samt HF undervisning  for privatister og individuelt tilrettelagte STU uddannelser. Skolen er fremtidsrettet, og der lægges vægt på et humanistisk menneskesyn. Vi ser det som skolens opgave, at eleverne på sigt lærer at være herre i eget hus.

Solide faglige kundskaber, parathed til omstilling, vilje til selv at ville tilegne sig viden, produktivitet, ansvarlighed og medmenneskelighed er nogen af nøglebegreberne hertil. Vi ser det som skolens opgave, at eleverne lærer naturen at kende, og at de lærer at færdes hjemmevant i den. Vi ser det også som skolens opgave at arbejde på at afhjælpe, at ressourcesvage elever marginaliseres.

Lærerne og ande medarbejdere på skolen har stor viden om unge med psyko-sociale, socio-emotionelle eller andre problemstillinger som vanskeliggør deres muligheder for uddannelse og positiv personlig udvikling. Lærernes engagement og parathed til at gå meget langt for at få det til at lykkes for den enkelte elev, er omfattende.

 

Visitation vedr. skoletilbud for elever med omsorgssvigt

Kontakt daglig leder Birthe Nørskov for en uforpligtende samtale om muligheder vedr. skoletilbud af et konkret ung. Vi udarbejder gerne tilbud, og vejleder gerne om andre muligheder hvis vores sted ikke er optimalt.

Birthe Nørskov
tlf. 23 60 60 75
birthe@dagskolen-tvind.dk

Skoletilbud selvskadende adfærd unge
Vores behandling af unge med selvskadende adfærd tager afsæt i en anerkendende og mentaliserende tilgang. Det er vigtigt, at de unge bliver mødt med en ikke-moraliserende, ligetil italesættelse af deres situation.

Kender du en ung som har brug for et udviklende skolemiljø?

Vi modtager gerne unge med særlige udfordringer som har brug for at komme i udvikling i et støttende miljø.

Kontakt os gerne for en uforpligtende samtale.

Birthe Nørskov
tlf. 23 60 60 75

[Undervisning VS. Vanskeligheder]

Omsorgssvigt

Tilknytningsforstyrrelse

Psykosociale eller socio-emotionelle vanskeligheder

Unge med PTSD · Unge med traumer

ADHD · Hyperkinetiske forstyrrelser

Autismespektrumforstyrrelse

Selvskadende adfærd

Kriminalitetstruede

Unge med minoritetsbaggrund

Adfærdsforstyrrelse