Tilknytningsforstyrrelse · Skoletilbud

 

Dagskolen på Tvind kan rumme elever som har tilknytningsforstyrrelser som følge af omfattende omsorgssvigt.

Vores skoletilbud og tilgang til unge med tilknytningsforstyrrelser tager afsæt i John Bowlbys tilknytningsteori. Viden om børns udvikling er afgørende for, at vi forstår hvorfor unge med tilknytningsforstyrrelser reagerer som de gør, og hjælper os med at tilrettelægge hverdag og udviklingsforløb omkring disse unge. Det er vigtigt, at vi som personalegruppe udviser overblik og overskud, og formår at skabe stabilitet, overskuelighed og klarhed igennem elevernes skoledag.

 

Kort om tilknytningsforstyrrelser

Børn har fra fødslen af et basalt behov for nære og dybe tilknytninger til primære omsorgspersoner –  som regel forældrene.  Såfremt spædbarnet ikke får den nødvendige kontakt, omsorg og nærvær fordi mor / forældre ikke har den fornødne forældreevne, sker der tilknytningsskade hos barnet, som senere viser sig i adfærden. Følelsesmæssigt tidligt svigtede spædbørn vokser op og bliver som større børn ofte meget svagt fungerende socialt – hvilket kan have store konsekvenser for deres liv som voksne.  

Forældrenes manglende evne til at drage den nødvendige omsorg for et lille barn kan have flere årsager, fx familier som præges af misbrugsproblemer, alkoholisme eller psykisk sygdom. Traumatiserede forældre, fx familier som er flygtet fra forfølgelse eller krig, kan også have forringet forældreevne.

Fokuspunkter i arbejdet med unge med tilknytningsforstyrrelser

  1. Struktur, overskuelighed og forudsigelighed i gennem skoledagen.
  2. Gode rutiner: én bestemt ting i én bestemt situation, ét bestemt sted på ét bestemt tidspunkt
  3. Ydre struktur og styring, med mange gentagelser, forplanter sig på sigt som internaliserede processer. Vi vied, det kræver tålmodighed og tid
  4. Fokus på elevens ressourcer og talenter – de små sikre successer
  5. Tydelige lærere, som møder eleverne med overskud, og som forstår, at eleven ikke nødvendigvis vil være i stand at danne en tæt relation
  6. Mentaliserende tilgang for at forstå den unges reaktionsmønster
  7. Vidensdeling og supervision i medarbejdergruppen
  8. Tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, fx bosted / plejefamilie, for at sikre en helhedsorienteret tilgang omkring eleven.

 

Niels Peter Rygaard om tilknytningsforstyrrelse

”Et barn med tidlig tilknytningsforstyrrelse vil ikke reagere meget på tab, og vil have samme adfærd, uanset om det f.eks. er i en kærlig plejefamilie eller er gadebarn. Barnet kan endda fungere dårligere, hvis det er i omgivelser, hvor der stilles forventninger om gensidighed, nærhed, ømhed.

Generelt vil barnet være impulsdrevet (følge enhver indskydelse), have overfladisk, kortvarig og ofte forsvarspræget kontakt med både personer og genstande. Barnet vil afreagere på sine omgivelser, når det bliver frustreret, snarere end at komme i konflikt med sig selv, eller finde kompromis ́er mellem egne umiddelbare behov og omgivelsernes krav.”

 

Mere om Dagskolen på Tvind

Dagskolen på Tvind tilbyder teoretisk og praktisk undervisning for børn og unge fra 7. til 11. klassetrin, samt HF undervisning  for privatister og individuelt tilrettelagte STU uddannelser. Skolen er fremtidsrettet, og der lægges vægt på et humanistisk menneskesyn. Vi ser det som skolens opgave, at eleverne på sigt lærer at være herre i eget hus.

Solide faglige kundskaber, parathed til omstilling, vilje til selv at ville tilegne sig viden, produktivitet, ansvarlighed og medmenneskelighed er nogen af nøglebegreberne hertil. Vi ser det som skolens opgave, at eleverne lærer naturen at kende, og at de lærer at færdes hjemmevant i den. Vi ser det også som skolens opgave at arbejde på at afhjælpe, at ressourcesvage elever marginaliseres.

Lærerne og ande medarbejdere på skolen har stor viden om unge med psyko-sociale, socio-emotionelle eller andre problemstillinger som vanskeliggør deres muligheder for uddannelse og positiv personlig udvikling. Lærernes engagement og parathed til at gå meget langt for at få det til at lykkes for den enkelte elev, er omfattende.

Visitation vedr. skoletilbud for elever med omsorgssvigt

Kontakt daglig leder Birthe Nørskov for en uforpligtende samtale om muligheder vedr. skoletilbud af et konkret ung. Vi udarbejder gerne tilbud, og vejleder gerne om andre muligheder hvis vores sted ikke er optimalt.

Birthe Nørskov
tlf. 23 60 60 75
birthe@dagskolen-tvind.dk

Skoletilbud / dagbehandling af unge med tilknytningsforstyrrelse, skoletilbud tilknytningsforstyrrelse

Ydre struktur og styring, med mange gentagelser, forplanter sig på sigt som internaliserede processer. Vi ved, det kræver tålmodighed og tid.

Kender du en ung som har brug for et udviklende skolemiljø?

Vi modtager gerne unge med særlige udfordringer som har brug for at komme i udvikling i et støttende miljø.

Kontakt os gerne for en uforpligtende samtale.

Birthe Nørskov
tlf. 23 60 60 75

Skorkærvej 8 • 6990 Ulfborg • 28195541 • info@tvind.dk

 Dagskolen på Tvind
Skorkærvej 8
6990 Ulfborg 

info@dagskolen-tvind.dk
 telefon nr: 28195541
cvr nr:  41821310