Kriminalitetstruede · Skoletilbud · Dagbehandling

 

Dagskolen på Tvind kan rumme udsatte børn / unge med som er kriminalitetstruede, og unge som har udøvet ikke-personfarlig kriminalitet.

Vi har mange erfaringer i arbejdet med sårbare / udsatte unge mennesker som har været, eller er, på kant med loven. 

 

Kriminalitetstruede unge

Udsatte og kriminalitetstruede unge er en meget sammensat målgruppe, som ikke kan beskrives entydigt. Fælles for kriminalitetstruede unge er, at de har behov for et støttende miljø og chancen for at starte på en frisk.

Mange af dem formår ikke at forholde sig til egne følelser, eller de krav som hører til ungdomslivet. Mange af dem er søgende i deres identitetsdannelse og har svært ved at kontrollere deres impulser. Nogle af dem kommer fra udsatte familier, fx familier som præges af misbrugsproblemer, alkoholisme eller psykisk sygdom. Traumatiserede forældre, fx familier som er flygtet fra forfølgelse eller krig, kan også have forringet forældreevne.

Forældrenes manglende evne til at drage den nødvendige omsorg for deres børn, kan føre til at deres børn får for lidt omsorg og grænser, og at børnene derfor kommer til at færdes i uhensigtsmæssige miljøer, hvor stoffer og kriminalitet har en fremtrædende plads.

Vi forstår også, at mange af de unge som udviser kriminel adfærd, fx vold, ofte selv har været ofre for vold, eller andre krænkelser.

Men de kriminalitetstruede unge kan også være velfungerende børn, som i løbet af teenageårene udvikler sig i en retning, hvor de bliver involveret i kriminalitet, måske som en reaktion på mobning, forældrenes skilsmisse eller andre forhold.

Hvordan vi arbejder med kriminalitetstruede unge

  1. Start på en frisk: Nyt miljø, mange aktiviteter, ny plan for uddannelse og personlig udvikling.
  2. Struktur, overskuelighed og forudsigelighed skoledagen i gennem
  3. Aktiviteter som passer hver enkelt ung, det må aldrig blive for kedeligt
  4. Fokus på fællesskab og gode venner
  5. Tæt samarbejde med den unges bagland fx plejfamilie / opholdssted – styr på alle aftaler.Formålet er at sikre en helhedsorienteret tilgang omkring den unge.
  6. Anerkendende, nærværende voksne, som tør at give modspil
  7. Mentaliserende tilgang for at forstå den unges reaktionsmønster
  8. Vidensdeling og supervision i medarbejdergruppen

 

Om ungdomskriminalitet

“Der er i løbet af de sidste par årtier sket et betydeligt fald i den almene ungdomskriminalitet. Der er ganske enkelt blevet færre unge, der begår kriminalitet, og de, der gør det, gør det sjældnere. Til gengæld er der sket en polarisering, så de, der begår kriminalitet, har sværere ved at komme ud af det igen. Billedet er blevet mere sort/hvidt, og de kriminelle unge oplever sig i stigende grad som anderledes.” ~ Dagbladet Information

 

 

Mere om Dagskolen på Tvind

Dagskolen på Tvind tilbyder teoretisk og praktisk undervisning for børn og unge fra 7. til 11. klassetrin, samt HF undervisning  for privatister og individuelt tilrettelagte STU uddannelser. Skolen er fremtidsrettet, og der lægges vægt på et humanistisk menneskesyn. Vi ser det som skolens opgave, at eleverne på sigt lærer at være herre i eget hus.

Solide faglige kundskaber, parathed til omstilling, vilje til selv at ville tilegne sig viden, produktivitet, ansvarlighed og medmenneskelighed er nogen af nøglebegreberne hertil. Vi ser det som skolens opgave, at eleverne lærer naturen at kende, og at de lærer at færdes hjemmevant i den. Vi ser det også som skolens opgave at arbejde på at afhjælpe, at ressourcesvage elever marginaliseres.

Lærerne og ande medarbejdere på skolen har stor viden om unge med psyko-sociale, socio-emotionelle eller andre problemstillinger som vanskeliggør deres muligheder for uddannelse og positiv personlig udvikling. Lærernes engagement og parathed til at gå meget langt for at få det til at lykkes for den enkelte elev, er omfattende.

Visitation vedr. skoletilbud for elever med omsorgssvigt

Kontakt daglig leder Birthe Nørskov for en uforpligtende samtale om muligheder vedr. skoletilbud af et konkret ung. Vi udarbejder gerne tilbud, og vejleder gerne om andre muligheder hvis vores sted ikke er optimalt.

Birthe Nørskov
tlf. 23 60 60 75
birthe@dagskolen-tvind.dk

 

Skoletilbud for kriminalitetstruede unge

Udsatte og kriminalitetstruede unge er en meget sammensat målgruppe, som ikke kan beskrives entydigt. Fælles for kriminalitetstruede unge er, at de har behov for et støttende miljø og chancen for at starte på en frisk.

Kender du en ung som har brug for et udviklende skolemiljø?

Vi modtager gerne unge med særlige udfordringer som har brug for at komme i udvikling i et støttende miljø.

Kontakt os gerne for en uforpligtende samtale.

Birthe Nørskov
tlf. 23 60 60 75

Skorkærvej 8 • 6990 Ulfborg • 28195541 • info@tvind.dk

 Dagskolen på Tvind
Skorkærvej 8
6990 Ulfborg 

info@dagskolen-tvind.dk
 telefon nr: 28195541
cvr nr:  41821310