Skoletilbud · Elever med adfærdsforstyrrelser

 

Dagskolen på Tvind er velegnet til elever som adfærdsforstyrrelser.

Personalegruppe har som målsætning, at udvise overblik og overskud, og formår at skabe stabilitet, overskuelighed og klarhed i de unges hverdagVores anerkendende og empatiske tilgang, fokus på tillidfulde relationer og talrige aktiviteter giver os de bedste kort på hånden ift. at tilbyde elever med adfærdsforstyrrelser de bedste betingelser for positiv udvikling. 

 

Kort om adfærdsforstyrrelser (CD eller “conduct disorder”)

Børn og unge, der er aggressive og trodsige, overtræder normale sociale spilleregler og udviser manglende følelse for andre, kan have en adfærdsforstyrrelse. Adfærdsforstyrrelser kan ikke sammenlignes med den almindelige oprørstrang i barndommen og ungdommen. Adfærden er grovere.

Tilstanden kan fortsætte hos den voksne som en dyssocial personlighedsstruktur – med fortsat grænseoverskridende opførsel og manglende indlevelsesevne. Derfor er det vigtigt, at børn og unge som viser symptomer på adfærdsforstyrrelse får den rigtige vejledning og behandling sådan at fejludvikling undgås. Adfærdsforstyrrede børn og unge har ofte andre problemer som der også skal tages fat om, fx angst, OCD eller ADHD.

Adfærdsforstyrrelser kan opdeles i forskellige former:

  • Ikke-socialiseret adfærdsforstyrrelse, som er den sværeste form og omfatter forstyrrelser i forholdet til alt og alle.
  • Socialiseret adfærdsforstyrrelse, hvor barnet kan vise tilpasning i forhold til familie eller jævnaldrende
  • Oppositionel adfærdsforstyrrelse, som sædvanligvis ses hos mindre børn og er den mildeste form.

Man skønner, at 2-5% af børn har en adfærdsforstyrrelse og har problemer med at følge skolegangen eller de normale trin i udviklingen mod at blive voksen. Diagnosen kræver ofte psykologisk og specialpædagogisk behandling.

(kilde: psykiatrifonden.dk)

 

Fokuspunkter i arbejdet med adfærdsforstyrrede elever

  1. Struktur, overskuelighed og forudsigelighed i gennem skoledagen. Få, men gode, valgmuligheder.
  2. Opbygge tillidsfuld relationer til eleven. Læreren tager sig tid til at løse stort og småt.
  3. Rolig og neutral kommunikation, vi “svinger ikke med” når bølgerne går højt.
  4. Fokus på den unges ressourcer og talenter, fokus på positiv adfærd.
  5. Tydelige, empatiske lærere, som møder eleven med overskud, og som forstår, at eleven kan have svært ved at forstå det sociale samspil mellem mennesker. Holde særligt fokus på at ev. konflikter eleverne mellem bliver løst
  6. Mentaliserende tilgang for at forstå elevens reaktionsmønster.
  7. Aftaler med eleven om, hvordan vi bedst får afværget en negativ reaktion. Fokus på ros ved positiv adfærd.
  8. Samtaler om handlemuligheder ift. konflikter. “Hvad kan du gøre næste gang, det her sker?”
  9. Alternative, aftalte aktiviteter, som eleven kan få lov til, for at få ro på – inden det går galt.
  10. Vidensdeling og supervision i medarbejdergruppen. Kan vi se et mønster ved kravsituationer eller hurtige omstillinger?
  11. Tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, fx den unges bosted eller plejefamilie, for at sikre en helhedsorienteret tilgang omkring den unge. Fokus på gode vaner ift. søvn, motion, kost, rusmidler.
  12. Tålmodighed og tid. Vi har erfaring for, at der kan tage år med vedvarende og forudsigelig pædagogik, inden man kan se skyggen af resultater. Ting tager tid.

 

 

Mere om Dagskolen på Tvind

Dagskolen på Tvind tilbyder teoretisk og praktisk undervisning for børn og unge fra 7. til 11. klassetrin, samt HF undervisning  for privatister og individuelt tilrettelagte STU uddannelser. Skolen er fremtidsrettet, og der lægges vægt på et humanistisk menneskesyn. Vi ser det som skolens opgave, at eleverne på sigt lærer at være herre i eget hus.

Solide faglige kundskaber, parathed til omstilling, vilje til selv at ville tilegne sig viden, produktivitet, ansvarlighed og medmenneskelighed er nogen af nøglebegreberne hertil. Vi ser det som skolens opgave, at eleverne lærer naturen at kende, og at de lærer at færdes hjemmevant i den. Vi ser det også som skolens opgave at arbejde på at afhjælpe, at ressourcesvage elever marginaliseres.

Lærerne og ande medarbejdere på skolen har stor viden om unge med psyko-sociale, socio-emotionelle eller andre problemstillinger som vanskeliggør deres muligheder for uddannelse og positiv personlig udvikling. Lærernes engagement og parathed til at gå meget langt for at få det til at lykkes for den enkelte elev, er omfattende.

 

Visitation vedr. skoletilbud for elever med adfærdsforstyrrelse

Kontakt daglig leder Birthe Nørskov for en uforpligtende samtale om muligheder vedr. skoletilbud af et konkret ung. Vi udarbejder gerne tilbud, og vejleder gerne om andre muligheder hvis vores sted ikke er optimalt.

Birthe Nørskov
tlf. 23 60 60 75
birthe@dagskolen-tvind.dk

Opholdsstedet Jupiter – kun for piger

Ting tager tid. Tålmodighed og tid er vores mantra i arbejdet med disse unge.

Skorkærvej 8 • 6990 Ulfborg • 28195541 • info@tvind.dk

 Dagskolen på Tvind
Skorkærvej 8
6990 Ulfborg 

info@dagskolen-tvind.dk
 telefon nr: 28195541
cvr nr:  41821310