Liv, lyst og lærdom!

Sådan kan programmet og aktiviteterne på skolen beskrives meget kort. Eleverne skal blive dygtige på Dagskolen. De skal udvikles inden for livets alle områder – fagligt, personligt og socialt. Derfor skal der være gang i den, med masser af udfordringer, store som små. En god balance mellem trygge rutiner og spontane påfund. Dejlige boller til formiddagspausen. En hurtigt aftalt tur til stranden for at afprøve en nybygget drage. Årsprogrammet skal være udfordrende, dagligdagen velfungerende og lærerne på dupperne for at vi kan skabe et godt fælles indlæringsklima hvor den enkelte trives og udvikles.