Tvindpædagogik

Vores målsætning er at skabe løsninger.

Vores målsætning er at skabe løsninger – vi fokuserer ikke på problemerne i hverdagen, men skaber løsninger. Vores målsætning er at hjælpe den enkelte elev til at virkeliggøre sine ønsker og drømme – og hjælpe eleven til at forstå, at der kun kommer løsninger gennem en indsats, gennem flid, gennem tålmodighed og ved at prøve igen og igen og blive ved, til det lykkes.

Vores målsætning er også at få dig som ny elev til at forstå, at det aldrig nytter at tro, at det er de andre, der er skylden til, at noget går galt eller at det hele  ikke lige lykkes. Det hedder ikke, at det er de andres skyld, eller at det er lærerens skyld.

 

Om og om igen.

Det hedder på den igen og om igen og ud af røret. Det er gennem dine egne handlinger – sammen med kammeraterne – at livet vindes. Vores målsætning er, at du får et positivt livssyn, fordi du oplever mange sejre i dit skoleliv og i dit liv på et af vores opholdssteder – og et positivt livssyn får man kun, når hverdagen bliver humørfyldt, oplevelsesfyldt, fyldt med aktioner og fyldt med resultater.

 

Skolens og opholdsstedets faste struktur.

Vi har en lang række faste rutiner og gode traditioner, som udgør skolens eller opholdsstedets struktur. Denne faste struktur bryder vi ind imellem med højdepunkter, der som prikken over i´et får den enkelte elev til at blomstre.  Målsætningen er, at vores skole og opholdsstedet skal kunne rumme elevernes mangfoldighed og at lærerne skal kunne leve op til den fleksibilitet, der kræves, når skolen og opholdsstedet skal være rummelig.

 

Vores profiler.

Vores profil er først og fremmest, at du skal blive hamrende dygtig til det hele. Du skal komme foran, hvor du måske i lang tid har været bagud. Du skal stole på dine egne kræfter og du skal lære at vove at stole på andre.

Opholdssteder og skoler inden for Tvind har næsten alle sine egne særlige profiler. Profilerne optager lærerne en hel del. Profilerne kan være natur og sport. Det kan være skibe og sejlads.  Det kan være ballonfart og dyr. Vi lærer dig at bruge profilen, du kommer til at overvinde  dig selv og bliver stærkere og bedre til sport eller sejlads eller …. og får en masse oplevelser sammen med nogle gode kammerater.
Måske optager vores profil dig ikke særlig meget, når du starter på opholdsstedet eller skolen. Måske er du ikke optaget af særlig meget i det hele taget. Vi tror på, at du sammen med os bliver engageret, interesseret og meget nysgerrig på alt muligt nyt.

 

Praktiske fag og projekter.

Vi laver mange projekter, hvor elever, som ikke har så meget mod på det teoretiske komme til at bruge deres hænder. De praktiske opgaver er forbundet med teoretisk undervisning.
På vores skoler og opholdssteder kan du møde steder, hvor vi laver snedker– og tømrerarbejde, murer og malerarbejde, VVS, elektronik, træfældning, planter træer og buske, indretter lejrplads, dyrker økologiske grøntsager, sår og høster, producerer sund mad fra egne produkter m.m.
Gennem hele året går de praktiske opgaver hånd i hånd med teoretisk undervisning. Små eller større doser, alt fra 8 minutter til flere timer med dansk, matematik og andre skolefag er på planen.
Eleverne kan derfor ofte mærke en stor fremgang både inden for de praktiske fag, men særligt meget inden for de grundlæggende skolefag. Mange af eleverne bliver pludselig motiveret...

 

Eksamen.

Skoler og opholdssteder inden for Tvind er kendt for, at eleverne opnår gode resultater ved folkeskolens afsluttende prøver. Mange elever har været dømt ude af folkeskolen, men som elev hos os får du mulighed for at vise, at du kan arbejde med eksamensfag - bare det er på en anden måde og med større lærerhjælp, end du har været vant til.
Dansk, matematik, engelsk og andre fag er på skoleplanen og ofte på en anderledes og mere inspirerende og motiverende måde, end du kender til det fra andre skoler.
På med vanten, op på hesten, og du vil opdage, at resultaterne klikker ind på din konto.